Sjællandsk ejendomsveteran indtager Vejle Midtby

Projektudvikleren NPV med adm. direktør Jens Schaumann i spidsen er ved at give en gammel godsbanegrund i Vejle nyt liv med butikker, restauranter, kontorer og boliger. Netop nu strømmer virksomheder til Region Syddanmark, hvor der i 2017 ventes at blive taget spadestik til projekter for 14,1 mia. kr. – en stigning på 41 pct. i forhold til 2016.

Schaumann tryller godsbanegrund om til butiksmekka

Antallet af byggeprojekter i Region Syddanmark stiger markant i 2017. Projektudvikleren NPV har set lyset i Vejle, hvor selskabet forvandler gammel godsbanegrund til milliardprojekt

“Vi synes, det er et interessant område, som er inde i en rivende udvikling,” siger Jens Schaumann om regionen. Projektet har været længe undervejs, men er nu for alvor ved at få luft under vingerne.

“Nu har vi fået hul på udlejningen for alvor,” siger Jens Schauman. NPV har underskrevet lejekontrakter med den svenske fastfoodkæde Max, elektronikkæden Power og en stor landsdækkende supermarkedskæde. Derudover forhandler NPV med Magasin og tøjkæden Zara om at slå sig ned på godsbanegrunden.

Kilde: Børsen.dk | 25.10.2017 |Katrine Vigilius