UDLEJET TIL VÆXTHUSET

Bilharziosebygningen

(KONTOR)

Ejendommen er opført i 1964 i to etager. Der er en god fordeling af større og mindre meget regulære lokaler og gode toilet- og badefaciliteter. En stor og rummelig kantine med store vinduer direkte orienteret mod skoven. Beliggenheden giver en god mulighed for at koble af et øjeblik i de flotte omgivelser, som kunne være en kort gåtur i skoven eller langs stranden.

Væxthuset har lejet sig ind i Bilharziosebygningen og indrettet ejendommen til et flot kontorhotel, hvor både store og mindre virksomheder har mulighed for at leje sig ind. Væxthuset byder på en hall med et hyggeligt venteområde til gæster, opdelte lyse cellekontorer med en fleksibel indretning, som kan skræddersys efter en lejers ønsker, mødelokaler, reception etc.

Væxthuset oplever en tydelig stigning i efterspørgslen på kontorhoteller, da der er en klar fordel i fleksibiliteten samt synergieffekten ved at sidde sammen med andre virksomheder.

Kontorhotellet er med placeringen i Bilharziosebygningen særdeles velbeliggende i forhold til indfaldsvejene til motorvejsnettet, København, bus og Charlottenlund Station. Det er også muligt for kommende lejere at parkere gratis ved lejemålet.

Læs mere om Væxthuset og kontorhotellet her

Ejendommen er beliggende i Charlottenlund Slotshave med en fantastisk beliggenhed direkte til både Charlottenlund Skov og Øresund.

Galleri

Highres_KIM_LS_35457c
A5_Jacob Sahlin Olesen