Financial Controller

Financial Controller

Har du en baggrund som revisor og brænder du for at arbejde med rapportering, konsolidering og årsregnskab? Kunne du tænke dig at blive en del af et spændende ejendomsudviklingsselskab med fokus på bæredygtighed?

På vegne af NPV, som står bag flere spændende ejendomsudviklingsprojekter, søger vi en Financial Controller, som skal være med til at styrke og udvikle finansafdelingen.

Du bliver en del af finansafdelingen, som i dag består af i alt 3 medarbejdere og du vil referere til regnskabschefen.

I rollen får du ansvaret for konsolidering og årsafslutning – herunder sikre et korrekt datagrundlag samt rettidig rapportering. Du vil varetage kontakten til den eksterne revision, udarbejde analyser, bidrage til et effektivt kontrolmiljø, ligesom du vil få ansvaret for budgetprocessen m.m.

Derudover skal du i tæt samarbejde med regnskabschefen være med til at optimere og digitalisere processerne i afdelingen, ligesom rollen vil indebære tæt sparring med forretningen m.m.

Opgaver:

  • Drive processen ift. årsafslutning
  • Sikre korrekt datagrundlag og retvisende rapportering – til tiden
  • Udarbejde årsregnskab, herunder koncernregnskab i samarbejde med revisor
  • Sikre et effektivt internt kontrolmiljø
  • Varetage kontakt til ekstern revisor
  • Opgørelse af skattepligtig indkomst og sambeskatningsindkomst
  • Hands-on opgaver inkl. bogføring f.eks. i forbindelse med nye projekter/selskaber
  • Bidrage til udvikling, optimering og automatisering af funktionen, herunder digitalisering 
  • Sparring med organisationen/Business Partnering
  • Udarbejdelse af finansielle analyser
  • Ledelses- og bestyrelsesrapportering, herunder analyser og kommentarer
  • Ad hoc-opgaver 

Der er tale om bred stilling med et godt mix af opgaver – fra at drive processer ift. årsafslutning og udvikling af afdelingen til sparring samt hands-on opgaver.

Din baggrund:

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som cand.merc.aud. eller HD (R) kombineret med en revisionsmæssig baggrund samt nogle års erfaring fra en lignende stilling som Financial Controller.

Udover en stærk regnskabsmæssig værktøjskasse har du erfaring med rapportering og konsolidering af koncernregnskab. Du har erfaring med at sikre effektive processer og interne kontroller samt valide data således, at ledelsen har det rette beslutningsgrundlag.

Du trives med at arbejde i en mindre virksomhed, hvor du har mulighed for at gøre en forskel, og brænder for at bidrage til at skabe en effektiv finansfunktion, der skaber værdi for forretningen.

Du er IT- og system stærk, har et godt kendskab til MS Office pakken og behersker dansk og engelsk i skrift og tale. 

Som person er du struktureret, detaljeorienteret og hands-on – samtidig med at du er analytisk og har en god forretningsmæssig forståelse. Derudover er du i stand til at bevare overblikket og evner at gennemskue kompleksiteten i en virksomhed.

Du har fokus på at overholde deadlines og levere kvalitet.  Du motiveres af en rolle, hvor du skal bidrage til, at finansfunktionen optimeres samt opleves som en proaktiv sparringspartner af organisationen.

Du har drive, er proaktiv og selvkørende. Du er af natur positiv, udadvendt og god til at kommunikere med alle på tværs af organisationen. Endelig er du pligtopfyldende og loyal – og du trives både med at arbejde selvstændigt og som del af et team.

Som Financial Controller tilbydes du en spændende og bred rolle samt en unik mulighed for at være med til at sætte dit præg på en virksomhed, der er i gang med en spændende udvikling.

NPV A/S er en ejendomsudviklingsvirksomhed, der bl.a. står bag projekter som Amager Strand, Engholmene samt BIG Shopping. Virksomheden beskæftiger ca. 50 medarbejdere og omsatte i 2020 for 1,2 mia.kr. Virksomhedens hovedkontor ligger i Charlottenlund.