STUDIEJOB: Marketingassistent med tekstforfatter-talent

STUDIEJOB: Marketingassistent med tekstforfatter-talent

Vi søger en student/deltidsperson, som kan sidde hos os for at researche og derefter skrive tekster. Her er nogle af opgaverne:

  • Eftersom vi udvikler ejendomme og bygger huse, vil det være smukt hvis du har en vis forståelse for det byggetekniske – men ikke strengt nødvendigt. Du kunne også være komme med en mere kommerciel eller kommunikativ baggrund.
  • Der skal skrives artikler, nyheder, opslag til sociale medier, website og måske presse
  • Der kan også laves interviews med ansatte eller eksterne partnere, som skal omsættes til opslag/artikler
  • Vi er en ny marketingafdeling bestående af en marktingchef, en studerende og en deltids-tekstforfatter. Derudover bruger vi et hav af eksterne leverandører, som du også kan koordinere opgaver med.

Du behøver ikke sidde i huset hele tiden, men i hvert fald en dag om ugen. Vi går meget op i korrekt og præcist dansk (engelsk ikke nødvendigt).
Til dagligt skal du arbejde sammen med 35 gode kolleger i et professionelt udadvendt miljø på kontoret i Charlottenlund. Som person må du være lydhør for virksomhedens signaler og kommunikation, således at du fleksibelt kan omsætte begrænset information til velfungerende tekst. Desuden lægger vi vægt på, at du har et personlig drive, en god ordenssans og er omhyggelig med dine arbejdsopgaver.

Her er lidt om NPV.as:

Vi er et danskejet selskab med en kompetent organisation med en meget betydelig erfaring gennem opførsel af adskillige tusinde kvadratmeter kvalitetsboliger over de seneste 15 år. NPV A/S udvikler bolig- og erhvervsejendomme med særligt fokus på Storkøbenhavn og de større byer i Danmark.

NPV A/S har blandt andet i samarbejde med ELF Development A/S, udviklet nye eksklusive boliger ved Amager Strandpark, samt senest Engholmene i Sydhavnen. Uanset om der er tale om erhvervs- eller boligbyggeri, lægger NPV afgørende vægt på at levere løsninger, som imødekommer brugernes ønsker og behov med hensyn til funktion, æstetik og innovation. Resultatet er byggerier, som altid formår at forene de nyeste teknologiske landvindinger med det bedste fra dansk og nordisk byggetradition.

NPV skaber boligsuccesser gennem stor indsigt i menneskers krav til moderne boliger, en tæt styring af udviklingsprocessen, grundighed i finansieringsforhold samt ved at levere byggeri af høj kvalitet, til tiden og til den rigtige pris.

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en ambitiøs virksomhed med højt til loftet, en uformel omgangstone og et imødekommende kollegateam. Vi vægter arbejdsmiljø og trivsel højt, ligesom vi går op i teamspirit og sparring på tværs af vores forskellige afdelinger. Løn efter kvalifikationer og fitnessmedlemskab hos SATS.

Er du interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Marketingchef Niels Bramsen på telefon 5022 3463. Send din ansøgning og dit CV allerede i dag og senest den 1. juni 2021 til ncb@npv.as. Der afholdes løbende samtaler, og vi forbeholder os retten til at afslutte processen før tid, hvis vi finder den rette. Tiltrædelsesdato efter aftale.