Pressemeddelelse: NPV sælger historisk ejendom i Engholmene København

01.07.2025

NPV sælger historisk ejendom i Engholmene København

Som en del af NPV’s løbende arbejde med at udvikle og videreformidle kvalitetsbyggeri, er den bevaringsværdige ejendom Pakhuset i Engholmene København nu solgt til porteføljeinvestoren Droob-familien.

”Det er med vemod, at vi sælger det skønne Pakhus i Engholmene København, der i dag fremstår som en perle i området. Omvendt ved vi, at Pakhuset har fået den perfekte ejer i Droob-familien, som vi gerne vil takke for et konstruktivt samarbejde”, fortæller direktør og COO i NPV, Kim Lang Sørensen.

Langsigtet ejerskab med rødder i dansk erhvervsliv

Køberen, Droob ApS, er en langsigtet investor med stærke rødder i dansk erhvervsliv og har i mere end 50 år investeret i ejendomme. Virksomheden står blandt andet bag etableringen af Dansk Discount (senere Fakta og nu 365discount), alle Sunset Boulevard-restauranter i Danmark og har i de senere år udvidet sin portefølje med investeringer i ejendomsmarkedet. Med købet af Pakhuset integrerer Droob en karakterfuld og historisk ejendom som en permanent del af sin langsigtede ejendomsstrategi.

En historisk ejendom i en moderne bydel

Pakhuset er en historisk bygning beliggende i den attraktive bydel Engholmene i København, bestående af 11 kunstigt anlagte øer i Københavns Havn. Den oprindelige ejendom er blevet nænsomt renoveret og moderniseret af NPV og fremstår i dag som en markant og funktionel erhvervsejendom.

Blandet erhverv med kontorer og restaurantdrift

Ejendommen rummer kontorfaciliteter på de øverste etager og restaurant- og barområde i stue- og kælderetagen. Blandt nuværende lejere er bl.a. Unify Partners og KOLLAB, mens NPV fortsat driver restaurant- og bararealerne i ejendommen som en del af sin strategiske drift af Herkomst-konceptet.

Salget er gennemført med professionel bistand fra Peter Winther, Søren Skovbjerg og René Neesgaard hos Colliers.

Fakta om Pakhuset

  • Areal: 1.951 m²
  • Opført i perioden 1918–1920
  • Tegnet af arkitekt G.B. Hagen
  • Transformation (færdiggørelse): 2022
  • Bygherre og Udvikler: NPV
  • Arkitekt: Gröning Arkitekter / Over Byen Arkitekter

Henvendelser til køber kan rettes til:

Lars Zülau Henriksen
Ejendomsdirektør
+45 29 36 71 44
lz@kdselskaberne.dk

Spørgsmål kan rettes til: