Cirkelhusgrunden
Bolig-, by- og butiksliv flettes sammen i denne nye fredelige og moderne bydel. Her er fokus på kvalitetsleverum, et dynamisk lokalsamfund og naturlige mødesteder for nære og nye bekendtskaber i nabolaget.
En mangfoldig by bestående af fællesskaber
På Cirkelhusgrunden skabes en ny bebyggelse med mange forskelligartede kvalitetsleverum, der byder både beboere og besøgende velkommen. Bolig-, by- og butiksliv flettes sammen i en fredelig, moderne bydel, hvor trafikken ledes uden om nabolaget.
Den omkringliggende natur trækkes ind i hjertet af bebyggelsen i form af gårdhaver og grønne fællesrum. Naturlige mødesteder for nære og nye bekendtskaber i nabolaget.
Både bygninger og bydel DGNB-certificeres. Dette sikrer, at der arbejdes målrettet på både sociale, klimamæssige og økonomiske facetter af bæredygtighed i bebyggelsen.
Desuden er der særligt fokus på 6 af de 17 FN’s Verdensmål for bæredygtig omstilling. Herunder: #3 Sundhed og trivsel, #7 Bæredygtig energi, #11 Bæredygtige byer og lokalsamfund, #12 Ansvarligt forbrug og produktion, #13 Klimaindsats og #15 Livet på land.
En introduktion af ’15 minutters byen’
Udtrykket refererer til et begreb indenfor byudvikling, og med det begreb menes, at byens brugere skal kunne klare de fleste dagligdagsbehov indenfor 15 minutters gå- eller cykeltur frem og tilbage fra hjemmet. Undersøgelser viser, at netop denne bytype giver livskvalitet for mennesker, der bruger byen, fordi det giver nærhed og lokal forankring. Med dette fokus skabes et stærkt lokalsamfund baseret på lokale økonomier og sociale relationer.
Forventet færdiggørelse:
2030
Fakta
By
Kokkedal
Projekttype
Projektudvikling; Boliger, detail, micro living, seniorboliger, institution, F&B, bypark og p-hus.
Arkitekt
Holscher Nordberg
Forventet færddigørelse (år)
2030
Antal M²
65.500
Certificering
DGNB