Sponsorater
Hos NPV A/S styrker vi lokalsamfund, hvor vi kan, og bakker op om gode initiativer i nærområdet.
Alle vores sponsorater har til formål at fremme den enkelte almenvelgørende sag, klub eller atlet, at indfri deres mål til gavn for fællesskabet, og at udvikle sig gennem vores samarbejde både på videns- og kompetencesiden.
Vi støtter blandt andre
Herlev Eagles
Herlev Eagles er en dansk ishockeyklub, som spiller i den danske eliteliga, Metal Ligaen. Hos Herlev ønsker man at udvikle unge talenter, og dette starter allerede hos amatørklubben, Herlev Ishockey Klub. Herlev Eagles har eksisteret siden 1968 og har senest i 2019 fået bygget en Hal 2 til gavn for alle deres medlemmer på både elite- og amatørniveau.
Kræftens Bekæmpelse
Arbejder for at færre får kræft, at flere overlever og får et bedre liv efter kræft. Organisationen har i dag 400.000 medlemmer og mere end 47.000 frivillige. Frem mod 2025 er tre særlige pejlemærker udvalgt: at være et skridt foran kræft, at mindske uligheden i kræft og at ingen skal stå alene med kræft.
Match Padel Ballerup
Padel er Danmarks hurtigst voksende sportsgren. Spillet er både intenst og sjovt samt imødekommende for spillere uden erfaring. Samarbejde med Match Padel i Ballerup giver mulighed for både teambuilding for NPV-medarbejdere, men også en arena til at dyrke professionelle relationer.
Mødrehjælpen
Imødekommer henvendelser fra både familier, fædre, mødre og gravide med brug for støtte. Med 2.073 frivillige og 40 butikker i Danmark er Mødrehjælpen forankret i lokale miljøer med butikker, foreninger og rådgivningstilbud. Mødrehjælpen er én af de meningsfulde organisationer, som vi gerne støtter år for år.
MoveYourGame
MoveYourGame – Elite Academy er Danmarks første elite padelakademi. Deres vision er at skabe elite- og verdensklasserammer for de største talenter i Danmark. MoveYourGame vil skabe udvikling med afsæt i den enkeltes naturlige styrker i sporten, inspirere alle til at spille mere padel og være ledestjerne i den danske padelverden med bæredygtige træningsmetoder. Disse visioner støtter NPV gerne op om, hvorfor NPV har tegnet et partnerskab hos akademiet.
Red Barnet
NPV støtter Red Barnet som erhvervssponsor, fordi alle børn fortjener en tryg barndom og gode muligheder i livet. Gennem vores sponsorat bidrager vi til Red Barnets arbejde for udsatte børn og familier, både i Danmark og internationalt, som en del af vores ansvarlige og langsigtede måde at drive forretning på.
Sundby Kajakklub
Klubben blev stiftet i 1927 og har lige siden haft en masse kajak-entusiastiske medlemmer. Kajakklubben finder man ved nordenden af Amager Strandpark, så der er rig mulighed for at ro ind forbi kanalerne ved Engholmene og opleve den skønne atmosfære samt de arkitektonisk tegnede bygninger.
Ung i Ejendom
NPV er stolt partner og jurymedlem i Ung i Ejendom, hvor vi sammen med resten af branchen hvert år hylder 35 talenter under 35 år. Initiativet fejrer de unge kræfter, der driver ejendomsbranchen fremad – med nytænkning, energi og ambition. Vores engagement bygger på et klart fokus: at skabe rammer for læring, udvikling og nye karriereveje i tæt samarbejde med Ung i Ejendom og CBS Real Estate Club. For os handler det om at styrke fremtidens ejendomsbranche sammen.
Vanløse Badminton Klub
En badmintonklub i Vanløse, hvor NPV støtter drengeholdet i U17/19-rækken. I sæsonen 2024/2025 sikrede holdet sig en flot 2. plads ved DM for hold (U15 B-C). Men det vigtigste er ikke medaljer – det er fællesskab, udvikling og glæden ved spillet. Holdet består af dedikerede og talentfulde unge spillere, og fokus ligger ikke på elite, men på at skabe stærke oplevelser og venskaber gennem badminton.
Vejle Boldklub
Spiller i Superligaen og er en klub, der siden 1891, har haft en masse succeser. Det tæller alt fra DM-titler på den danske scene til internationale fremtrædener i Mesterholdenes Europacup, Pokalvindernes Europacup og i UEFA Cup. Fokusset i klubben er at talentudvikle for at skabe en positiv og sund økonomi, hvor deres profiler dermed også udvikles til at blive en del af en stærk trup.