Tangholm, Kærholm, Myrholm og Lyngholm er en del af Engholmene, Københavns nye kanalby. Her bliver der mulighed for at få en af hovedstadens mest attraktive erhvervsbeliggenheder for caféer, restauranter, butik- og serviceerhverv.
Lejemålene er attraktivt placeret langs de mange kanaler og flere af lejemålene er også beliggende med mulighed for udeservering nær de to lystbådehavne. Der er her tale om en unik og bynær beliggenhed, ved vandet, i et område, der summer af liv og har en bred variation af både erhverv, byliv og bolig.
Når hele Engholmene står færdigt i 2023, vil der være 1.119 boliger, 35.000 m2 kontorer, 2 daginstitutioner, 2 dagligvarebutikker, restauranter m.m. Engholmene ligger desuden i nær forbindelse til lufthavn, pendlervej og metro, hvilket gør den unikke kanalby til et særdeles attraktivt område for alle, der bor, arbejder og besøger området.
Kontakt os for at høre nærmere om lejemålene.