fbpx

NPV A/S HAR 15 ÅRS ERFARING PÅ DET TYSKE EJENDOMSMARKED

SHARE

Det tyske ejendomsmarked er enormt og burde appellere til danske ejendomsselskaber. NPV har igennem de sidste 15 år skabt solid erfaring og et unikt kontaktnet i vores vældige naboland.

De senere år har mange tyske investorer investeret i Danmark og tendensen ser ud til at fortsætte – samtidig er danske investorers interesse i det tyske marked også stigende. Med eget velfungerende udviklings- og forvaltnings setup for begge lande kan NPV give den optimale værdioptimering for danske investorers aktiviteter i Tyskland, såvel som tyske investorers aktiviteter i Danmark. NPV-gruppen har via sit tyske søsterselskab PPF Immobilien Management GmbH forvaltet ejendomme for interne og eksterne investorer siden 2006.

Hovedkontoret i Hamburg
Søsterselskabet har hovedkontor i Ahrensburg, Hamburg og er særlig kendt for at have en kommerciel tilgang, der skaber dokumenteret merværdi for samarbejdspartnere. Igennem PPF Immobilien Management GmbH har danske NPV oparbejdet stor erfaring og ekspertise inden for alle former for asset management af bolig- og erhvervsejendomme i Tyskland.

Vi har i al beskedenhed været rigtig gode til at værdioptimere tyske ejendomme – via stort lokalt kendskab, lokale sprogkundskaber og købmandskab. Vi har udviklet for egen regning, men også lavet joint ventures med tyske investorer. Vi vil gerne tilbyde muligheden for joint ventures med danske investorer – også for større danske institutionelle investorer på mere eksklusiv basis. Vi stiller gerne vores viden til rådighed, for vi kan tydeligt se, at der er potentialer”, siger direktør i NPV og medejer Kim Lautrup.

Kieler Ding med nytænkende koncept
Senest har PPF udført en række projekter i Kiel, gennem opkøb af flere centrale ejendomme på gågaden i Kiel. En af opkøbene er resulteret i et spændende co-working projekt, et fleksibelt kontorhotel og virksomhedshotel, som imødekommer de forandrede behov, som nye arbejdsformer, øget hjemmearbejde og geografisk uafhængighed medfører. Projektet, som åbner til sommer og går under navnet “Kieler Ding”, har skabt stor opmærksomhed.

PPF har desuden en række andre succesfulde projekter under bæltet, herunder renovering og genudlejning af en stor udlejningsejendom i Kiel, totalrenovering af 138 beboede lejligheder i Hamburg og en spændende moderniseringsopgave af en stor historisk ejendom over for Holstentor i Lübecks centrum.

Men perspektiverne i det dansk-tyske selskab er langtfra udtømte. NPV tror fuldt og fast på, at der findes uudnyttede synergier mellem tyske og danske developere og investorer:

Betragt det gerne som en direkte invitation til danske investorer af en vis størrelse, som kan se perspektiverne i det tyske ejendomsmarked. Vi har ekspertisen og kontakterne”, siger Kim Lautrup.

Læs mere om PPF Immobilien Management GmbH på: www.ppf-immo.de/en/home