fbpx

Nye generationer påvirker indretning af kontorer

SHARE

De nye generationers forventninger til deres arbejdsplads er med til at udfordre forestillingen om den klassiske indretning af kontorer. Det nyeste skud på stammen er aktivitetsbaserede kontorer, hvor mødelokaler, projektlokaler og kreative områder bliver kombineret.

Ny teknologi sætter spor på indretningen af kontorer. Men den største effekt kommer fra de nye generationer, som er kommet ud på arbejdsmarkedet de seneste år. De har fået en opvækst i den digitale guldalder som bevirker, at deres forventninger til, hvad en arbejdsplads skal kunne, adskiller sig markant fra dem, som er en generation eller to ældre. Det betyder, at forestillingen om en arbejdsplads hvor du møder ind til en fast kontorplads med eget skrivebord og egen skrivebordslampe, snart er en forældet illusion. Arbejdspladsen er en stor del af vores identitet, og derfor skal arbejdspladsen være mere end blot en kontorplads, hvor vi sætter os og arbejder i otte timer. Arbejdspladsen skal afspejle hvem vi er, og det sætter nogle nye og mere omfattende krav til fremtidens kontorer.

”Den største trend inden for indretningen af kontorer er aktivitetszoner. At et kontor er aktivitetsbaseret betyder, at medarbejderne kan bevæge sig rundt mellem forskellige områder og arbejdsstationer, som passer til forskellige typer af opgaver. Hvis det er projektarbejde, sætter man sig i et miljø, hvor tankerne kan få frit spil, hvor man måske har mulighed for at tegne på væggene. Hvis man skal skrive mails, så sætter man sig i et område, hvor man kan samle tankerne,” fortæller Anders Krogh, Head of Letting hos ejendomsrådgiverne Cushman & Wakefield│RED.

Engholmene Business Center består af fire unikke kontorbygninger, som samlet tæller 43.000 kvadratmeter. For de virksomheder som lejer sig ind, vil der være en unik mulighed for at sætte sit eget præg på indretningen og tilmed skabe forskellige rumkonstellationer.

Et omfattende change management-projekt

I Danmark er det stadig et fåtal, som har kastet sig ud i at implementere aktivitetszoner. Men på et globalt plan er tendensen ikke til at tage fejl af.   
I 2020 vil omkring 50 procent af arbejdsstyrken i Danmark bestå af de nye generationer, og derfor har virksomhederne ifølge Anders Krogh travlt, hvis de fortsat vil tiltrække de største talenter. At implementere aktivitetsbaserede kontorer er nemlig ikke kun et spørgsmål om at ændre det fysiske arbejdsmiljø. Det handler i lige så høj grad om at ændre medarbejdernes arbejdstilgang og vaner.

”Det at implementere aktivitetszoner på en arbejdsplads er en omfattende proces, hvilket er det, som afholder mange fra at kaste sig ud i det. Der er tale om et ”change management”-projekt. Det er ikke nok at ændre i indretningen. Man skal også ændre i arbejdsgangen og mentaliteten – ellers vil man fejle, og det er det, som mange undervurderer,” siger Anders Krog.

Men hvis man som virksomhed afsætter ressourcerne til at implementere aktivitetszoner, er der talrige eksempler på, at de fundamentale ændringer har været yderst givende for virksomhederne. I Danmark er Microsoft og deres danske hovedkvarter i Lyngby et godt eksempel på en proces, hvor det er lykkedes at implementere aktivitetsbaseret kontorer.

Aktivitetsbaseret kontorer er ikke for alle

Tanken bag aktivitetsbaseret kontorer er, at medarbejder får oparbejdet nogle rutiner, hvor de udnytter de forskellige aktivitetszoner, tilpasset alt efter hvad dagens arbejdsopgaver går ud på. Det skaber et dynamisk miljø, da man ikke befinder sig det samme sted en hel dag. I sidste ende giver det en mere tilfreds medarbejder, hvilket også vil afspejle sig på bundlinjen. Dog understreger Anders Krogh, at aktivitetsbaseret kontorer ikke nødvendigvis bliver en succes for alle.

”Der er ikke tale om ”one size fits all”. Aktivitetsbaseret kontorer fungerer ikke for alle. Man er nødt til at kigge på kontorerne som et redskab til at få mest ud af medarbejderne. Hvis du har en gruppe medarbejdere, som ikke har komplekse arbejdsopgaver, og derfor ikke behøver at skifte mellem forskellige miljøer, vil det ikke være ideelt at indrette sig med aktivitetsbaseret kontorer,” siger Anders Krogh.