Bo midt i København med en lystbådehavn som nabo

SHARE

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Kom og oplev en af Københavns nye smukke havneboliger. Den mest centralt placerede ø på Engholmene, TANGHOLM, er nu ved at være klar til besøg.

Til marts bliver det muligt at komme indenfor og opleve stemningen i de kommende boliger på TANGHOLM på Engholmene i København. Den første prøvebolig står nu næsten klar.

TANGHOLM er den nordligste af boligøerne, og det betyder, at beliggenheden og udsigten til vandet er i en klasse for sig. Når Engholmene står fuldt udbygget, vil Tangholm have en hyggelig lystbådehavn som nabo. Er man til sejlture i egen båd, bliver der også mulighed for privat bådplads.

Altan eller tagterrasse
Med sine 264 moderne boliger, der varierer i størrelse, udformning og indretning, er der plads til alle livets faser. Tangholm byder på lejligheder med to, tre eller fire værelser, og penthouseboliger. Alle har minimum en privat altan eller terrasse og opfylder mange boligdrømme, uanset om du er dig selv, har stiftet familie eller taget hul på seniorlivet.

Byggestilen trækker tråde tilbage til stolte danske håndværkskikke inden for karré-byggeri og fremstår med sin kombination af klassisk facadetegl, glas og aluminium som et elegant eksempel på mødet mellem tradition og fornyelse. De syv bygningskroppe er smukt proportioneret med hvert sit arkitektoniske udtryk, og det grønne gårdrum – det største i Engholmene-familien – åbner sig mod vandet og giver lys og luft omkring byggeriet.

Alle boligerne har ekstra loftshøjde og gulvarme i alle rum. De store vinduespartier giver udsyn til den smukke udsigt og inviterer lyset helt ind i stuerne.

Tæt på indkøb og shopping
Hele området omkring TANGHOLM er i rivende udvikling, handelslivet blomstrer og vil også fremover byde på et væld af indkøbs- og shoppingmuligheder i nærområdet. Coop har annonceret åbningen af to topmoderne supermarkeder, og med det store shoppingcenter, Fisketorvet nær ved er der aldrig langt til indkøb og shopping, biograf mv. Ikke langt fra TANGHOLM finder du desuden den italienske perle Supermarco, hvor du kan shoppe italienske specialiteter og vine i særklasse.

Kom og oplev stemningen når TANGHOLM slår dørene op til den første prøvebolig ultimo marts 2020.


Allerede nu kan du opleve og høre mere om mange af boligerne på Tangholm – kom til åbent hus i BoligShoppen eller book en privat fremvisning.