SHARE
DET FØRSTE UNIKKE BYHUS PÅ SIVHOLM STÅR NU KLAR – KOM TIL GRAND OPENING SØNDAG DEN 1. MARTS.
Få himlen som overbo, vandet som underbo og opfyld drømmen om at bo i eget byhus midt i byen og lige ved vandet. Kom forbi og oplev den unikke stemning og eksklusive kvalitet, der kendetegner de kommende liebhaverboliger på øen SIVHOLM.
Søndag den 1. marts fra kl. 12-14 byder vi velkommen i den første prøvebolig på øen SIVHOLM og slår dermed dørene op til en helt særlig type byhuse, hvor kernen er komfort og privatliv – og hvor kvaliteten er i absolut topklasse.
Adgang til vandet og privat parkering
Byhusene på SIVHOLM har en indretning, der er ganske få boligejere i København forundt. Uanset om man befinder sig indenfor, udenfor eller øverst oppe, er vandet tilgængeligt i alle retninger. Privat terrasse, forskudte åbne planer og adgang til vandet via en privat ponton giver alle boligerne på SIVHOLM de eftertragtede private udearealer, der ellers er et særsyn så tæt på byen. Derudover har alle boligerne egen kælder og privat parkering i fælles parkeringskælder med direkte adgang til boligen.
SIVHOLM byder på kvalitet i særklasse
Inspirationen til boligerne på SIVHOLM kommer fra populære byhuse som Humleby
ved Carlsberg og Kartoffelrækkerne på indre Østerbro. På SIVHOLM er konceptet tænkt ind i en nutidig og mere funktionel version. Kvaliteten er i top, og boligerne er udstyret med noget af det ypperste inden for boliginteriør. Køkkenerne på SIVHOLM er fra danske MULTIFORM. Gulvene er i egetræ lagt i sildeben fra JUNCKERS, og badeværelserne er indrettet med eksklusive produkter fra ALAPÉ og DORNBRACHT.
SIVHOLM er en af de seks boligøer på Engholmene – Københavns nye kanalby, der vokser frem i den sydlige del af Københavns inderhavn, tæt på Vesterbro. Her er boligerne både omgivet af vand, lys og luft og centralt placeret i forhold til byen.
De 43 unikke byhuse findes i flere forskellige størrelser – fra 182 m² – 263 m² inklusiv 43 m² – 70 m² kælder under hvert eneste hus.
Priser fra 10.995.000 DKK.
De første byhuse på SIVHOLM står indflytningsklar fra juni 2020. Der er stor interesse, og ca. 40 procent af boligerne er allerede solgt.
Der kræves ingen tilmelding til arrangementet.
FIND VEJ · Sivholm Prøvebolig · Albert Schweitzers Vej 2 · Sivholm · 2450 København SV.
Læs mere om Sivholm på sivholm.com