fbpx

NPV’s turnaround vækker opsigt i fagmedier

SHARE

Det er ingen hemmelighed, at der er fart på i byggebranchen. Alligevel gav det genlyd i danske bygge-medier da NPV’s regnskabsmeddelelse viste et positivt resultat på 81 millioner kroner for corona-året 2020 og udsigter til et markant bedre, nicifret resultat for 2021.

Det var med bange anelser i hele branchen på grund af corona at regnskabsåret 2020 begyndte. Men det viste sig at blive året, hvor NPV A/S kunne præsentere et pænt overskud på 81 millioner før skat i 2020 – og udsigt til et markant bedre resultat for 2021 på et trecifret millionbeløb.

Det gav genlyd i pressen! I artiklen Salg af luksuslejligheder sikrer NPV stort tocifret millionoverskud beskriver Ejendomswatch.dk hvordan “det luksuriøse boligprojekt Engholmene sætter et markant positivt aftryk på NPV’s årsregnskab”.

Det er især salg af boliger på Engholmene i Københavns Havn, som efter mange års byggeri nærmer sig færdiggørelse, og som har genereret et samlet salg til en værdi af 1,2 milliarder kroner. Pressen har også noteret sig at NPV forventer et endnu større overskud i det kommende regnskabsår, blandt andet fordi en del af bolighandlerne på Engholmene bogføres i 2021.

Fagbladet Licitationen observerer i artiklen “Ejendomsudvikler sælger boliger på Engholmene for over en milliard – og bygger videre,” at der i dag kun er omkring 30 lejligheder tilbage til salg ud af de godt 1.100 boliger, som er opført. “Den positive udvikling i salget er fortsat ind i 2021, og NPV forventer at kunne melde udsolgt på ”Engholmene” inden udgangen af 2021”, skriver Licitationen.

Medierne, herunder også “NPV vender underskud til overskud på 81 millioner kr. – sigter mod stort overskud” i Estate Media, beskriver hvordan NPV også har store projekter i pipeline. Mest markant er det store projekt Gammelhavn på den gamle posthusgrund i Vejle, som efter ti års forhandlinger er faldet på plads til at blive forvandlet til en ny bydel. Det kommende år kommer til at byde på stor aktivitet. NPV A/S står således også overfor at opføre ungdomsboliger i Sydhavnsgade i København, et projekt som forventes solgt samlet til en ejendomsfond.

Læs også vores pressemeddelese her

Gammelhavn

Gammelhavn opføres på den gamle Posthusgrund i Vejle og udformes som et sammenhængende og sammensat byggeri med varierende højder tilpasset omgivelserne, og vil danne en visuel indgangsportal til Vejle centrum. Med sin blanding af boliger, erhverv, detail og nye grønne områder vil byggeriet trække på de bedste erfaringer fra Engholmene.

Engholmene - Københavns nye kanalby

Engholmene - Københavns nye kanalby Engholmene er en helt ny bydel på Københavns inderste havnefront, hvor indvinding af land i kombination med anlæg af 4 km kanaler har skabt en kanal-by fordelt på seks bolig-øer med tilsammen 1.114 lejligheder med et samlet areal på 125.000 m2.